Om klubben
Kano & Kajakklubben NORD blev stiftet den 22. November 1958 med det formål at fremme kano- og kajakroning indenfor kaproning, turroning og motionsroning. Klubben råder således over kanoer og kajakker til såvel kaproning, turroning og motionsroning, samt polokajakker og et par dragebåde. NORD er medlem af Dansk Kano- og Kajak Forbund, som er en afdeling under Danmarks Idrætsforbund og vi er med omkring 500 medlemmer en af landets største. NORD holder til ved Furesøbad nær Fiskebæk i den nordlige ende af Furesøen. For at komme til Furesøbad skal man dreje ad Frederiksborgvej lige i nærheden af T-krydset Frederiksborgvej/Fiskebækvej ( se kortet herunder).