Nyhedsbrev fra Furesøbad

30. april 2026 13:56 , af Susanne Hansen

Kære Alle

Jeg har netop modtaget nedenstående nyhedsbrev fra Kenneth Munk.

Venlig hilsen

Susanne

Kære alle

 

Mammutmarch:
Fra i dag og frem til på mandag vil I opleve øget aktivitet på stranden grundet afviklingen af Mammutmarch på lørdag. Der vil være omkring 5.000 deltagere, som i tidsrummet kl. 07-13 vil komme gående ad skovvejen ned til stranden. Jeg tænker ikke, at det vil påvirke jeres aktiviteter i klubberne, da folk ikke optager plads på parkeringen. Toiletter m.m. er opstillet på strandsiden.

 

Badebroer:
Badebroerne vil blive lagt i søen i næste uge (uge 19). Vi har haft en del reparationer af de gamle broer, og vi har fået bygget tre nye broer.

 

Renovering af fast badebro:
Vi har fået renoveret den ene faste badebro på stranden, da vinteren og overisningen havde presset den under vandoverfladen.

 

Vinterbadeklubben:
De har netop fået fjernet deres saunaer for sommeren, og planen er, at vi får lavet to stenterrasser, hvor saunaerne står. Det gør det lettere at placere saunaerne i fremtiden, og samtidig slipper vi for hvert år at skulle plante nyt græs. Om sommeren vil vi sætte borde/bænkesæt på terrasserne, så de kan bruges som opholdssted for badegæsterne.

 

Affaldsgård:
Affaldsgården er som sagt færdig, og vi venter på, at der bliver udarbejdet den rigtige løsning for sortering af affald hos os. Jeg/vi er selvfølgelig med inde over, så det kommer til at give mening i forhold til vores behov ved Furesøbad.

 

OBS: Jeg har set en del tomme spande fra skibsmaling smidt ud i vores restaffald. Det er ikke i orden, så jeg anbefaler på det kraftigste, at de enkelte klubber skriver ud til medlemmerne og beder dem om at tage farligt affald med på genbrugspladsen – ligesom derhjemme på egen adresse!

 

Sidste skoledag for 9. klasserne fredag d. 22/5 kl. 13-19:
Denne dag vil stranden og området blive fyldt med unge mennesker. Kommunens 9. klasser holder strandfest med musik efter aftale med mig og Naturstyrelsen. Der vil være lærere til stede samt SSP-medarbejdere fra kommunen. De får besked på, at de unge ikke må bade fra havnen eller opholde sig i store grupper, da vi har foreningsaktiviteter, som skal kunne gennemføres.

 

Livredning:
Som noget nyt starter vi livredning fra stranden i pinsen og i den efterfølgende weekend. Herefter starter vi igen ved skolernes sommerferie. Vi må erkende, at maj måned de sidste mange år er blevet varmere, og der er derfor også større sandsynlighed for flere badende gæster.

 

Sankt Hans:
Husk, at vi afholder Sankt Hans tirsdag d. 23/6 med start kl. 17, børnebål kl. 18 og båltænding på søen kl. 21:30. Det officielle program kommer snarest, bl.a. med musikbandet BIRK BAND, som spiller op til dans med musik fra 80’erne. Jeg håber, at I som klubber vil støtte op om denne begivenhed. I har de bedste pladser til at se bålet 
😊

 

Bådudlejning Farum Sø:

Efter samtale med naturstyrelsen har vi fået lov til at sejle med robåde igennem Fiskebækåen i skolernes sommerferie. Så I vil opleve en båd i ny og næ og det er helt ok. Tanken er at vi nu kan tilbyde folk at lægge til ved den første badebro og nyde stranden. Jeg holder selvfølgelig øje at det ikke bliver til gene for jer der sejler igennem til Farum sø, men nu tester vi det af. Det vil også hjælpe på at få færre aflyste sejldage grundet vinden på Farum sø og folk kan få en sejltur i kanalen.

 

 

Jeg tror, det var alt for nu. God dag…

 

 

Venlig hilsen

 

Kenneth Munk Reichardt

Driftsleder Furesøbad