Badefaciliteter - nye regler

Furesø Kommune har besluttet, at vinterbadeklubben fremadrettet i perioden 1. november - 1. maj kan benytte "vores" badefaciliteter efter følgende regler: 
Adgangsforhold:
Der er adgang for alle til kælderen på hverdage fra 7.00 - 15.30
Forbeholdt Søsportsklubber på hverdage fra kl. 15.30 - 21.00 samt i weekender indtil kl. 15.00
Ordensregler:

Ordensregler for Furesøbad – Omklædning og Sauna

 Adgang
Omklædningsfaciliteterne er forbeholdt medlemmer af foreninger og klubber tilknyttet Furesøbad i de tidsrum, der er aftalt med Furesø Kommune.

 Formål
Omklædningsfaciliteterne skal først og fremmest fungere som omklædning i forbindelse med idrætsaktiviteter. Saunaen er tænkt som et kortvarigt varme ophold – ikke wellness.

 Brusebad og sauna

    • Korte bade, så alle får mulighed for at benytte faciliteterne.
    • Vi henstiller til, at saunaophold holdes korte, typisk ét gennemløb af sauna-uret (ca. 15 minutter), så flere kan få glæde af den.
  • Tøj, tasker og personlige ejendele skal tages med ud, når du ikke er i omklædningen, så andre kan komme til - også mens du er i/på vandet.
  • Nedkølede sportsudøvere skal altid have førsteret til bad og sauna. 

Rengøring og adgang

  • Fødder og fodtøj skal skylles for sand og jord, inden du går ind i omklædningsrummet. Benyt hanen i gården ved surfklubben alternativt vandhanen på forpladsen mellem roklubben og kajakklubben.

 Mad og drikke
Det er ikke tilladt at medbringe alkohol eller fødevarer i omklædnings- og sauna området.

 Særlige aktiviteter
Ved særlige arrangementer (stævner, events mv.) kan der dispenseres fra ordningen efter aftale med Idrætsområdet.

Hvis du oplever, at ovenstående regler ikke bliver overholdt i en sådan grad, at det ikke er OK, kan du kontakte Kenneth Munk, mobil 7216 5539 eller mail kmn2@furesoe.dk (Furesø Kommunes tilsynsordnede for Furesøbad)