Kære Alle
Jeg har modtaget nedenstående nyhedsbrev fra Kenneth. Vær opmærksom på at vores baderum lukkes i perioden fra tirsdag den 17.marts til mandag morgen den 23.marts, da gulvene skal reparares. Der er alternative bademuligheder i baderummet under sejlklubben. Kenneth har lovet at vores nøglebrik inden nedlukningen kan opdateres sådan, at KKKN medlemmer kan gå ind i opgangen, der leder ned til sejlernes baderum.
Opdaterings panel til brikker sidder ved postkasserne.
Venlig hilsen
Susanne
Kære alle
Efter en usædvanlig kold og lang vinter begynder foråret endelig at røre på sig ved Furesøbad. Det betyder også, at sæsonstarten nærmer sig for mange af jer. Her får I en samlet status på området, renoveringer og kommende aktiviteter.
Isforhold og broer
Vi afventer fortsat, at isen slipper både stranden og havnen. I de kommende uger får vi overblik over eventuelle vinterskader på broerne. Det kan blive nødvendigt at indkalde til et bromøde med søsportsklubberne, når skaderne er opgjort.
Forventet udlægning af flydebroer i havnen:
Uge 12 eller 13 – afhængigt af vejret og eventuelle reparationer.
Gulve offentlige toiletter og kælderomklædning
Offentlige toiletter:
– Sidste gulvbehandling mandag d. 16/3
– Kan benyttes fra tirsdag d. 17/3
Kælderomklædning ved kano- og kajaktrappen:
– Lukket fra tirsdag d. 17/3 til mandag morgen d. 23/3
– Gulve fræses op og får ny PU-belægning i baderum
– Gælder både dame- og herreomklædning
Alternativer:
– Herreomklædningen ved sejlklubben er åben da gulvet ikke skal udbedres
– Søsportsklubberne/vinterbaderne kan benytte den offentlige omklædning i perioden
BUM‑møde d. 8. april
Tid: Onsdag d. 8/4 kl. 16:30–18:00
Sted: Kano- og kajakklubben. Dagsorden udsendes snarest.
Renovering i restauranten
Restauranten har siden 1. januar gennemgået en større indvendig renovering af køkken, konferencerum, hovedrestaurent og toiletter. Arbejdet er afsluttet pr. 1. marts, og restauranten er nu åben igen.
Der står fortsat noget opbevaring på udearealerne fra restaurantens side, som fjernes løbende de kommende uger.
Marts-tilbud:
50 % på à la carte hele måneden. Tag op og se de fine lokaler.
Arbejdet i gården
Der installeres en ny fedtudskiller i gangarealet i gården. I perioden er der ingen adgang denne vej til strand og omklædning. Der vil være fri adgang til restaurant personale via gård og bagtrappe.
Periode:
Tirsdag d. 10/3 – fredag d. 13/3
Adgang i perioden til kælderomklædning:
Via forpladsen eller skoven til gitterporten og kælderdøren ved Kano- og kajakklub. Og selvfølgelig via klubbernes egne lokaler.
Surferklubben og Fuldmånebadernes lokale
Lokalet har fået en opgradering:
Lokalet kan fra 1. marts bookes via kommunens bookingsystem. Fuldmånebaderne og surfklubben har fortrinsret.
Bookingmuligheder:
Alle dage kl. 06–22, når lokalet ikke er reserveret af klubberne. En separat mail følger med introduktion til booking.
Politiets øvelse på havnen
Politiets hundepatrulje gennemfører øvelse på forpladsen og havnen.
Dato: 17.–18. marts om formiddagen Der er fortsat fri færdsel i området. Politiet låner sejlklubbens lokaler efter aftale.
Det var alt for nu. Husk I kan altid ringe og skrive til mig. Ser frem til at møde jer på området.
Venlig hilsen
Kenneth Munk Reichardt