Kære alle
Så er vi godt i gang med efterårssæsonen og vi kan se tilbage på en sommer med rigtig mange solskinsdage og ikke mindst badegæster. Badesæsonen har været rigtig god, og vi har kun oplevet en dag med rødt flag grundet for mange alger. Ud over at passe stranden efter de mange gæster, har vi haft fokus på at passe bygningerne, de grønne områder og badebroerne.
I kulissen er der blevet arbejdet med flere gode tiltag for området:
Badebroerne:
Vi forventer at tage badebroerne op for sæsonen i uge 39
Bådebroerne:
Kommer op i uge 46-47 alt efter vejrforhold
Vinterbadesæsonen og tilgang til omklædning/toilet:
Pr. 1. oktober har Furesø Vinterbadeklub adgang til kælderomklædningen i følgende tidsrum: mandag til fredag kl. 06:00 – 15:00 og weekend kl. 15:00 – 22:00. Den offentlige omklædning dedikeres til vinterbadeklubben og løbeklubben Kl. 06:00 – 22:00 alle ugens 7 dage. Offentligt toilet i vinterperioden alle ugens 7 dage bliver HC toilettet i mellemgangen. Der henstilles til at alle bruger af kælder omklædning og strand omklædning følger de regler som er opsat på dørene. Så vil der være plads til alle og vi fastholder den gode stemning.
Furesø Ice Swimmers:
Vi har fået en ny lille forening ved Furesøbad. De er 5 medlemmer og dyrker flere gange om ugen kold vands svømning ved Furesøbad. Som det er nu, kan de benytte omklædningsfaciliteter på lige fod med Vinterbadeklubben pr. 1. okt. Formanden Katja er inviteret til BUM mødet til oktober hvor I kan møde hende og sige hej.
Renovering af kældergulv:
Som I ved er der en reklamation på kældergulvet i badeområderne hvor gulvet ”bobler op”. Der er lovning på at det bliver udbedret her i efteråret. Når jeg har endelig opstart på arbejdet skal jeg nok melde det ud. Arbejdet er sat til at vare max 1 uge og i den tid vil det i tørringsprocessen ikke være muligt at benytte baderummet. Dog kan omklædning stadig benyttes og ønsker man bad laver vi en løsning med strandtoiletterne. Vi arbejder også på at gøre gulvet mere skridsikkert da der desværre har været en faldulykke på det glatte gulv.
Den gamle forpagterbolig:
Det er politisk besluttet at vi kan inddrage den gamle forpagterbolig til forening/klub/institutionslokaler. Det vil sige at vi nu har muligheden for at indrette et lokale så klubber og foreninger ved Furesøbad som står uden lokaler kan bruge det, men at institutioner udefra også kan have muligheden for at komme i tørvejr og spise en madpakke hvis de er på besøg i regnvejr. Vi er i fuld gang med at inddrage de foreninger/klubber som skal bruge det og lægge en plan for istandsættelse. Det vil blive et kæmpe plus for Furesøbads brugere. Endelig brug af lokalerne skal nok komme ud når det er fastlagt.
Varmepumpe projektet:
Intet nyt er godt nyt eller? Ja det går ikke super hurtigt med varmepumpeprojektet, men det er opstartet og det går sin gang. Det er et stort projekt med mange nye installationer og vi skal nok regne med at det først står færdigt sidst på året.
BUM møde:
Der inviteres til brugerudvalgsmøde onsdag d. 22. oktober kl. 17:00 – 18:30. Der vil komme mere information når vi nærmer os. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen og hvis formanden ikke kan komme så send gerne en repræsentant.
Orlov:
Jeg er i den heldige situation at jeg fra 8. december til 1. marts 2027 kan tage orlov med min familie og nyde deres selskab i det australske landskab. Det bliver en stor oplevelse og hvem ved, måske skal vi have græssende kænguruer ved Furesøbad, når jeg kommer retur😊. I mit fravær vil Steen være Drift ansvarlig og kan kontaktes mandag, onsdag og fredag. Der kommer nærmere information inden min afrejse.
Det var alt for nu. Glæder mig til et godt efterår.
Venlig hilsen
Kenneth Munk Reichardt
Driftsleder Furesøbad